Her kan du læse om, hvordan man kan have metoder til at lave eller forstærke sin egen stress i en travl hverdag fyldt med tilbud, krav og forventninger både privat og professionelt - OG HVORDAN MAN KAN BRYDE DE UHENSIGTSMÆSSIGE VANER.
Det er ikke en diskussion om, hvorvidt det er arbejdet eller privatlivet der er skyld i stressen. Fingerpegen og skyldsplacering, kan nemlig ikke betale sig, når en ven, kollega eller et familiemedlem rammes af stress. Stressen smitter og stressen bliver værre og kan blive til stressudløst angst eller depression, hvis vi venter for længe med at gøre noget ved den.
Denne artikel må heller ikke på nogen måde ses som en mulighed for at ansvarfraskrive sig det fælles ansvar vi alle har for hinandens mentale sundhed og trivsel både privat og professionelt.
Det hele starter med bevidsthed
Før man kan lave om på uhensigtsmæssige vaner må man have en bevidsthed om dem. Nedenfor finder du derfor en liste over personlige vaner og mønstre man kan have, som medvirker til at øge den oplevede stress. Listen er ikke udtømmende, men kan give mulighed for at reflektere over og måske genkende nogle af de vaner der kan bidrage til at øge oplevelsen af stress. Bevidstheden kan være første skridt til at gøre op med vanerne.
Siger du ja til ting du faktisk slet ikke har lyst til?
Påtager du dig opgaver, som egentlig ikke er dine?
Er du den der altid går foran, når noget nyt skal indføres eller en stor opgave skal løftes?
Holder du fast i standarder som giver dig et større tidspres end du kan få plads til?
Er du sådan en der giver og giver og giver af dig selv til andre mennesker og til sidst føler dig helt udkørt eller tom for energi?
Har du generelt svært ved at sige nej til andre?
Går du ofte med en dårlig samvittighed over det du ikke gjorde godt nok?
Svarer du altid som en af første når der er nye opgaver på jobbet der skal løses?
Har du svært ved at afslutte en samtale fordi du enten selv er helt optaget af emnet eller fordi du bange for at afbryde den anden eller at den anden skal føle sig afvist?
Sætter du dig selv i sidste række, så du først kan vælge dig selv og dine egne vigtige behov, når alle andres behov er tilfredsstillet?
Kræver du af dig selv at du både skal have en fit krop, klare dig godt på jobbet, have det pletfrie hjem?
Skal du hele tiden være den bedste og mest rummelige ven, søster, ægtefælle?
Er du hende der altid lige giver en hånd med, giver den en ekstra skalde og bliver lidt længere når det brænder på?
Ser du dig selv sidde sidst på aftnen, helt drænet, irritabel eller udmattet og drømme om, nogle dage for dig selv?
Det her er ikke en test. Der er ikke et antal svar og point man skal bruge for at finde ud af om man er en af dem, der laver noget af sin egen stress. Men ved at læse listen igennem, kan man skærpe sin bevidsthed om, om man har nogle af disse tendenser.
Der er forskel på hvor stress-modstandsdygtig man er og derfor også forskel på hvorvidt man bliver lige så påvirket af at have disser vaner som andre.
Men hvis du nu er helt ærlig overfor dig selv. Hvilke af disse ovenstående punkter kan du så genkende fra dig selv?
Tag aktiv stilling
At mindske sin egen stress er ikke ensbetydende med, at du nu skal være fuldstændig ligeglad med andre, at du aldrig skal gøre en ekstra indsats eller lytte omsorgsfuldt til en der har det svært. Det ville være en virkelig trist vej.
Derimod så kan du mindske din egen stress ved, at tage aktivt stilling til:
hvad du giver og hvornår du vælger at give.
hvad du siger ja til og hvornår du vælger at sige ja eller nej til en forespørgsel.
hvad du kaster din energi efter og hvornår du vælger at kaste din dyrebare energi ind i noget.
hvad du hjælper andre med, hvor meget du hjælper andre og hvornår du vælger at hjælpe andre.
Hvordan kan man ændre sine vaner?
Det kræver blandt andet at man sætter sin reaktions hastighed ned (det sker eksempelvis når du lærer og praktiserer mindfulness), så man kan nå at tænke før man reagerer med et af sine vanemønstre.
Det kræver at man øver sig i at nøle lidt og se om andre byder ind (det bliver lettere at nøle, når man har praktiseret mindfulness et stykke tid).
Det kræver at man laver eksperimenter, hvor man skruer helt ned for sin egen standard i udvalgte situationer.
Det kræver at man begynder at lægge mærke til om alle de aktiviteter man har gang i og sætter i gang virkelig er vigtige og herefter sorterer i dem.
Det kræver at man tager stilling til om det man foretager sig er det man gerne vil eller om man blot gør det fordi det er angstprovokerende at lade være og herefter øver sig til at lade være alligevel.
Det kræver at man øver sig i at være bevidst om, om man gør det man gør bare fordi man kan eller bare fordi andre også gør det og så begynder at tage kritisk stilling til sine valg og handlinger.
Du kan sagtens øve dig i disse ting, uden at andre bliver indvolveret og uden af du behøver at forklare eller bede om tilladelse fra andre. Det eneste det kræver er, at du udvælger lidt ad gangen og øver dig i små trin, på noget af du det måske nu ved, er en af dine egne indre stressorer.
Husk det er sværere at være noget for andre, hvis du ikke er noget for dig selv.
Tænk hvilken frihed det er når du sætter dig selv forrest og aktivt vælger, hvad du bruger din tid, din energi, din omsorg, dine penge og din liv på?
Kærlig hilsen
Louise Vælds
PS. Tilmeld dig nyhedsbrevet hvis du ikke allerede er tilmeldt
Comments